Weihe kunstbog

26 27 Min hidtil mest interessante kirkesølvopga- ve var, da jeg i 2010 blev spurgt af Torsted Sogn i Horsens, om jeg ville byde ind med forslag i forbindelse med deres nybyggede kirke “Østerhåb”. Poul Dedenroth-Schou, Kol- dinghus’ tidligere direktør, var blevet spurgt af den lokale provst, Litten Hjorth, om han kunne anbefale en lokal sølvsmed. Det blev så mig. Vi kendte hinanden fra et par sølv- smedeudstillinger, som jeg havde deltaget i, på Koldinghus. Jeg skitsede en alterkalk, hvor fodstykket forstiller røde blodlegemer, Jesu Blod, og den faldt i god jord, så det ene færdiggjorte stykke kirkesølv, afløste det næste. Det føl- tes som min egentlige svendeprøve, hvor jeg på egen hånd stod for et helt sæt kirkesølv, og det passede godt med, at jeg rundede de 40 år på det tidspunkt. Oblatdisk og æske fik rundede trekantede faconer efter “Tre- enigheden” og jeg ornamenterede dem med “Jesu Legeme”, sølvelementer forestillende muskelvæv. Særkalkene som du indtager al- tervinen af, hvis du går til alters, håndoptrak jeg 100 stykker af, så de løber ikke tør på en travl søndag. Efter det vellykkede oblatsæt til Domkirken, er der år- ligt dumpet spændende og også udfordrende kirkesølv- opgaver ind ad døren. Andreas Exner, guldsmed, og en god ven, har jeg lavet mange kirkesølvsam- arbejder med. Herunder et kæmpe dåbsfad til Kirke Hørup Kirke på Als; håndoptrukket i diameteren 65 cm. Her måtte jeg søge råd af tidligere kollega fra GJ, Michael Birke- feldt, 3. generations sølvsmed (hans datter Stella, er nu 4. generation) og naturligvis også min kobbersmedefar. Min far er skolet i kæmpeproduktioner på skibsværfter, og af ham, har jeg blandt andet lært, hvordan en kobbergruekedel laves. Der kom ihvertfald et pænt fad ud af det, og endnu en læring i bagagen. Når det er begrænset, hvad jeg har af værktøjer og faciliteter, lærer jeg at klare mig med det jeg har. “En dygtig sølvsmed kan lave alt på et rustent bøjet søm”, som vi ple- jede at sige på GJ. Det er skønt at opleve, at vokse med de opgaver der dukker op, og som umiddelbart synes vanskelige. EN DEL AF NOGET STØRRE. KÆRLIGHEDEN TIL DE STORE OG DE SMÅ BESTILLINGSOPGAVER Min fascination af ture på racercykel i det indtagende søn- derjyske bakkelandskab medførte venskab med en af med- lemmerne i Haderslev Domkirkes menighedsråd. Niels Buur Hansen, som min cykelkammerat og faderlige ven hedder, skabte kontakten og mit første kirkesølv hamrede jeg op i 2004, til Vor frue Kirke, som er Haderslev Domkirkes navn. Det håndoptrukne nadversølv, består af en oblatdisk og en oblatæske, begge monteret med latinske kors i 18 karat guld. Sættet er tilpasset kir- kens eksisterende nadversølv. Ved helt runde og symmetriske emner ville vi, på min gamle arbejdsplads, Georg Jensen, altid vælge kunstindustrielle metoder, og maskinoptrække faconen, på for eksempel det- te sæt. Jeg vælger altid at be- nytte håndværket, med så lidt anvendelse af maskinkraft som muligt. Emnet tilføres mere karaktér og ånd, når jeg væl- ger denne mere tidskrævende fremgangsmåde. Alt kan ma- skin- og robotproduceres. Det er åndløst. Og ærlig talt, hvad er det vi mennesker skal nå? Der er magi gemt i fordybelse og grundighed. DÅBSFAD Kirke Hørup Kirke, Als, 2004. “En dygtig sølvsmed kan lave alt på et rustent bøjet søm.” Kirkesølv, racercykler, blod, sved, men ingen tårer ALTERKALK Østerhåb Kirke, Horsens 2011. foto: Kåre Hangaard Skitse, alterkalk Erythrocytterne, Røde blodlegemer i al deres lækkerhed, SEM foto. foto: Science Photo Library