Weihe kunstbog

38 39 Digt af min yngste datter, Nicoline Fonager Weihe I anledning af præsentationen af “Entomorfia.” “Natsværmerens Midnatssang I en stille nat ved Møns Klint, Fløj en lille natsværmer rundt. Den længtes efter den store orange måne, Den var nær ved at dåne. For månen var Åh så smuk, ja næsten magisk, og når Natsværmeren kiggede på den, gik alt I stå og tiden blev som statisk. Hvis den Dog bare kunne flyve derhen, men vejen Var for lang, så den gav sig til at synge en midnatssang. En smuk sang om Nattehimlens melankoli, den blev i hjertet fyldt med en sådan nostalgi. En tåre trillede ned ad dens kind, den blev tørret bort af den blide aftens vind. Natsværmerens midnatssang forførte hele Møns insekter. Snart- var de alle samlet over havet. De sang i kor i både første og anden stemmer, sådan en oplevelse er ikke noget man bare sådan glemmer.” foto: Jeanette Philipsen Insekternes verden er fascinerende og jeg betragter dem som alienagtige væsener. Lynhurtige, superstærke og skrøbelige samtidig. De fængsler mig så meget, at jeg med dette formål i december 2019 begav mig til Berlins “Museum für Naturkunde”, for at studere Alfred Kellers naturtro kæmpemodeller af disse. “Entomorfia Magiske insekter Intergalaktiske aliens Evigt transformerende I evig bevægelse dansende Fjerlette og pansrede i ét med planeten Jorden.” Citat: Michael Weihe “FLUEBEN” Bægeret lander på sine ibenholtfødder på Besser Rev, Samsø. foto: Jeanette Philipsen Detalje fra flueben. “Museum für Naturkunde”. Magi, aliens og retten til eksistens