Weihe kunstbog

Michael er uddannet i Georg Jensen Sølvsmedie, der selv mange år efter mesterens død, har fastholdt væsentlige dele af hans formgivning. Samtidig med at ny- ere sølvsmede og designere har arbejdet også med den mere stereometriske udformning af sølvet. I sit eget vir- ke er Michael Weihe mere præget af Georg Jensen end af Karl Gustav Hansen. Der er langt til funktionalismen og de stereometriske former. De organiske former er fremher- skende i hans fabulerende formsprog. Michael kombinerer frit og ubesværet korpus med smykkeelementer. Han søger inspirationen uventede steder. For nogle år siden skab- te sølvsmed Allan Scharff under devisen ”Der er for lidt erotik i dansk sølv!” et par bemærkelsesværdige arbejder til sølvsamlingen i Museet på Koldinghus. Dels en Imogen Cunningham-inspireret bordopsats, ’Blomsten’, hvor en markant, forgyldt fallos-lignende blomsterstand rejser sig over de udfoldede kronblade, dels et sushifad, ’Miss Sushi’, udformet som en smuk ung kvindes ryg og baller. Michael Weihe fører denne linje længere ud, eller skulle man sna- rere sige ind. Hvor man tidligere lod sig inspirere af de levende objekters ydre former, søger Michael helt ind til livets elementære dele. Hans egen afsnitsoverskrift ”Blod, sæd, ovarier og Laughing Buhdda” fortæller tydeligt, hvor han nu henter en del af sin inspiration. Overdimensionerede blodlegemer og sædceller breder sig lystigt over hans kor- pusting og smykker. Det kan være vanskeligt at forestille sig, hvor dette fører hen? Guld- og især sølvsmede har været gennem en lang række vanskelige år. Men i takt med at mennesker har anskaffet sig alle de andre statussymboler, hus med have, en eller flere biler, lystbåd, burde der også i fremtiden være plads for sølvsmedene. Tiden efterspørger autenticitet og bære- dygtighed. Begge dele kan guld- og sølvsmedene levere: smykker og korpusgenstande som ægte håndværk, gerne i dialog med køberen for at skabe noget særligt. Og ædelmetaller har altid kunnet genbruges, enten som antikviteter eller i omsmeltet form til nye og spænden- de værker. ”Jamen sølv skal pudses ”, vil en og anden indvende. Rig- tigt! Men græsplænen skal slås med jævne mellemrum, og bilen trænger undertiden til at blive vasket. Og så tit skal sølv heller ikke pudses – især ikke når man bruger det i hverdagen. Tillykke, Michael, med de første 20 år i eget værksted. Gennem mere end 5000 år har mennesket været betaget af ædelmetaller, først og fremmest guld og sølv. Tidligt lærte man at værdsætte guld og sølv for den skønhed, som materialet i sig selv bærer, og for dets muligheder for be- arbejdning til smukke og værdifulde genstande. Og siden har guld og sølv tjent som værdimåler og som udtryk for rigdom og magt, for noget eksklusivt. Som betalingsmid- del i form af mønter ret sent, men længe inden da som smykker, som pragtvåben, som sakra- le genstande, som gaver, som brugsgenstande blandt magthaverne. Op igennem Europas historie siden middelal- deren har konger og fyrster omgivet sig med guld og sølv for at signalere magt og rigdom. Pragtgenstande blev båret som smykker eller som metalindvævede tekstiler, blev brugt ved måltiderne eller blev udstillet netop for at de- monstrere magten. Som gaver mellem fyrster eller fra fyrster til særligt udmærkede. Adelen fulgte med, og kirken tog ædelmetallerne i re- ligionens tjeneste. I den kristne kirke skal alter- kalk og andre genstande i sakramenterne helst være udformet i ædelt metal, ligesom man i øv- rigt omgav de hellige handlinger med pragt bl.a. i form af ædelmetal. Senere er besiddelse og brug af ædelmetaller så at sige blevet demokratiseret. De fleste dan- skere er i dag i besiddelse af en eller flere genstande af guld eller sølv, oftest som smykker. At vor tids vielsesring som regel er af guld, er den traditionelle brug af guldet som symbol for et værdifuldt fællesskab. Men også sølv, der findes i rigere mængder end guld, er bredt ud til mange såkaldte almindelige mennesker. I vort samfund er besid- ”Tiden efter- spørger autenti- citet og bære- dygtig- hed.” delsen af ædelmetal ikke længere kun et spørgsmål om værdi. I dag er det snarere udtryk for en prioritering, ædelmetallerne har fået mange konkurrenter som sta- tussymboler. Michael Weihe indskriver sig i denne tradition. Han udfolder sig i næsten alle sølvets genrer. Kirkesølv, profant korpussølv, royale gaver, smykker. Han indtager en plads i den nyere tids danske sølvtradition. Omkring 1900 oplevede man en slags revolution i dansk sølvproduktion. Mænd som arkitekten Thorvald Bindesbøll og sølvsmeden Georg Jensen viste vejen til en ny udvikling af det danske sølvdesign, en udvikling der satte sig spor også internati- onalt. Georg Jensen opnåede hurtigt ver- densberømmelse med sit organisk dekorere- de korpussølv - ’drue- klaserne’ blev strøet gavmildt ud over korpusarbejderne - og sin specielle overfladebehandling, ’måneskinnet’. Senere sølvsmede som f.eks. Karl Gustav Hansen arbejdede langt mere med stereometriske former og blanke overflader. TRADITIONEN TRO – OG DOG! Efterskrift af Poul Dedenroth-Schou, fhv. direktør for Koldinghus