Weihe kunstbog

Det starter altid med mødet. Smykkekunstner Michael Weihe byder velkommen med nærvær og engagement. Det strømmer ud på gaden fra værkstedsbutikken på Gammel Kongevej, som på én gang er en sølvsmedje, et galleri, et inspirationsrum og et mødested. Snart kommer en mand ind fra gaden for at få skabt et smykke til sin kæreste, snart bliver en forbipasserende kvinde inviteret ind, fordi hun ser ud til at være nysgerrig eller have brug for jordforbindel- se – og hvem har ikke brug for at opleve ånden i naturen? For den findes faktisk inde i butikken, i smykkerne og i de fortællinger, både manden og smykkerne rummer. Man bli- ver både draget og inviteret ind som besøgende. Jeg ved det, fordi jeg en lørdag formiddag for et par år siden selv tilfældigt stoppede op foran udstillingen af smukke og sym- bolladede smykker. Da jeg stod der og trykkede næsen mod ruden, kom Michael ud i døren og bød ind på et glas sherry, naturligt serveret i det fineste sølvbæger, og så vi faldt i snak om smykkerne og den overvældende inspiration fra naturen. Vi opdagede hurtigt, at vi begge havde en varm relation til RUC, om end vi ikke havde været på universitet samtidig. Michael har en naturvidenskabelig bachelorgrad fra RUC, og ånden fra RUC-tiden præger både fagligt og socialt hans kunstneriske virke. Det handler om naturvidenskab i en tværfaglig tilgang med det personlige tvist og engage- ment, som giver så god mening i forhold til det problemori- enterede projektarbejde. RUC’s pædagogik tager udgangs- punkt i den enkeltes personlige og faglige motivation og lægger samtidig vægt på dialog og samarbejde på tværs af forskellighed. Og universitetets motto ”In fluctu vita, in tranquillo mors” handler om, at livet er i bevægelsen, dø- den i stilstanden. ”In fluctu vita, in tran- quillo mors.” Det liv og den bevægelse viser Michael stærkt i sin designproces, for han inspireres af levende væsener og objekter, insekter, molekyler og celler, og synes i sit sind altid at være i bevægelse. Og han formår på fornemste vis at forene natur- videnskab med æstetik og åndelighed, fx når selveste Kristi blod udgør den form- mæssige inspiration til hellige bægre. De røde blodlegemer er skjulte former, som lægmands øje ikke lige fanger, men som på én gang stærkt og raffineret bliver til strømmende liv i det lutrede sølv. De er smukke og delikate, og bægret er fuldt af grænseoverskridelse – ja transcen- dens, som det må være, når det handler om den hellige nadver. Altid bevægelse, men ikke hektisk uro. Bevægelsen handler om fordybelse og udforskning, og stilheden har også be- tydning og kvalitet. De to sider af RUC’s motto er som lys og mørke – og natur- forståelse såvel som den livsindsigt rum- mer begge. Men Michaels reference til sin RUC-tid har også at gøre med arbejdets værdi, med håndens og åndens arbejde, der forenes i gensidig respekt. Det har at gøre med forbindelsen mellem viden og handling, og med viljen til at bidrage til at gøre verden bedre. DET STARTER MED MØDET Hanne Leth Andersen, rektor på RUC Skrevet af min ældste datter, Sophia Fonager Weihe, i anledning af 3 års jubilæum og præsentation af “Entomorfia––” mit insektsmykkeunivers. “Guldsmeden Den overlever ikke nemt I vinterens stramme kår Det kræver flid og store kneb Sågar en masse år Men når den så har knoklet Bærer det en masse frugt En krage kommer forbi Draget af svovlens lugt Smukke smykker hænger ej På forårsnye træer De kommer én og to af gangen Af idéboblernes ustadige vejr Alt dette er de unikke ting Der udgør en guldsmeds pligt Ideernes tålmodighed og Fingerømhedens sigt.”