Beskrivelse
“Hvad mon man er, før man bli’r til, et stjerneskud, et puslespil, en tanke-torsk, en gulerod…?” synger Shu-bi-dua. Og de tanker kan vi jo have om, hvordan det kan være at jeg kom hertil? Astrologer af forskellig beskaffenhed beskriver, at du som sjæl, inden du inkarnerer/ “kommer ned i kødet”, selv har stået bag dit såkaldte “Blueprint”, altså, at du selv valgte din tur her på Jorden “ALL INCLUSIVE”. Ingen tilfældigheder her!
Denne Baby er oprindeligt lavet til en ung kvinde, der kom til min gamle Haderslevbutik, og ønskede sig et smykke, der kunne hjælpe hendes kæreste til at gøre hende gravid. Således denne baby i oxideret sølv, der måler 15 x 30 mm og med en fødselsvægt på 23 g. Parret har siden fået to velskabte børn sammen – så smykker kan virke på mirakuløs vis! Og, nej, jeg havde ikke én “finger” med i spillet … eller rettere, jo, jeg havde alle mine fingre med, da jeg formede sølvbabyen hér.
Læderkæden på 3 mm som er på billedet købes separat:











Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.