Beskrivelse
Ifølge biologien klassificeres Søheste som fisk (gad vist hvad de selv siger til det … ?). Jeg siger at de er noget helt for sig selv. På den nordvestlige kyst ved Bali i Indonesien, findes de såkaldte “Pygmæ” Søheste, og det er netop denne klasse, som præcis dette her 18 karat Søhesteguldvedhæng går i – Pygmæsøhesteklassen. Ham her har et grønt øje, som er en 0,01 carat Grass Green behandlet brillantsleben diamant, som han kan se særlig dybt med. Denne fine Søhest bliver “default” leveret med en 0,35 mm trådtykkelse, 42 cm forgyldt ankerkæde i sølv, indtil jeg har fået lagt en tyndere guldkæde på shoppen. Kontakt mig, hvis du vil have den leveret med passende type guldkæde i 18/14 kt guld, så finder vi ud af det. Søhesten er 15 mm i længden, målt med ophænget.






