Weihe kunstbog

12 13 En hyppig bemærkning fra min læremester, Morten Lindegaard, var: “der er lige lidt dér” , adspurgt for ty- vende gang om ikke snart tuden på flødekande 45D, for eksempel, var ved at være i mål. Min lærlingekollega og vores nuværende Oldermand i Guldsmedelauget, Lone Løvschal, og jeg kiggede så på hinanden og vores øjne himlede. Vi bruger stadig bemærkningen. Der er altid plads til forbedring. Efter to års læretid lærte jeg, at jeg ikke længere skulle spørge min læremester så meget til råds. Traf simpelthen beslutning om at lodde tuden på kanden inden at have konfereret med Morten, og tog så skideballen for at den sad lidt skævt på. Det handler om, at stole på sig selv og bare gøre det. Det er et pædagogisk kneb, som jeg selv indførte, fordi jeg havde brug for at få noget fra hånden. Jeg har min tredie lærling på mit værksted nu og jeg viser hende en tillid og opfordrer Julie til bare at klø på og øve sig. Det giver hende et frirum og hun udvikler sig i raketfart. Det giver rigtig god mening at videregi- ve dette guddommelige fag. Det er faktisk skideskægt! Efter endt læretid og et år derefter som sølvsmedesvend, kunne jeg mærke, at tiden var kommet til, som 30-årig at rykke ud af komfortzonen og gå igang med livet som selvstændig. I mit udbyggede cykelskur i privatboligen i Ny Hammersholt, etablerede jeg d.31. august 2001 “Weihe Guld- & Sølvsmedie” og jeg gik straks igang og gav mig selv rum til fri leg og skabte en serie sølvskåle, som jeg kald- te “Cocoon”. I filmen “Alien” fandt jeg inspirationen og ska- beren af dette univers, H.R. Giger, er sindssygt inspirerende. Det kan bedst beskrives som et univers, hvor det biologiske smelter sammen med det maskinelle og et nyt fænomen “biomechanic” opstår. Jeg har gjort skålene levende og krybende, med fødder i bevægelse. Som Aliens fra filmen. Formsproget i mine første designs var enkle og organiske. MICHAEL WEIHE 2001 foto: Kim Wendt ”Efter endt læretid og et år derefter som sølv- smedesvend, kunne jeg mærke, at tiden var kommet til, som 30-årig at rykke ud af komfortzonen og gå igang med livet som selvstændig.” Ud af komfortzonen “Weihe Guld- & Sølvsmedie” 2001 “COCOON” Frugtskål “12.7” Salatbestik “Vi må uden at bekymre os, lade planetens skæbne fuldbyrdes. Vore skrig vil hverken gøre fra eller til, vort dårlige humør vil være ilde anbragt. Det er ikke sikkert, at Jorden ikke vil forfejle sin bestemmelse, som det sandsynligvis er sket med utallige verdener... men Universet kender ikke til mismod, det vil i det uendelige begynde forfra på det mislykkede værk; efter hvert uheld vil det være lige ungt, lige frisk, lige fuld af illusioner. Mod, mod natur! Fortsæt som den døve og blinde søstjerne på bunden af oceanet, dit ubemærkede livsværk! Bliv hårdnakket ved! Sigt, sigt stadig på det mål, du har forfejlet i al evighed! Stræb efter at trænge igennem den ganske lille åbning, som fører til en anden himmel! Du har rummets og tidens uendelighed til dine forsøg. Når man har ret til ustraffet at tage fejl, kan man være sikker på, at det skal lykkes.” Citat af Ernest Renan, fra Hans Scherfigs essay “Min jule-guldsmed,” 1951.